Nyt hos Nørrebro Fysioterapi:
Selvforsvar for kvinder

Dette kursusforløb strækker sig over 12 lektioner og vil sætte dig i stand til effektivt at kunne forsvare dig mod de overgreb og overfald, du kan risikere at komme ud for som kvinde. 

Vi vil fokusere på at træne nogle få og meget virkningsfulde teknikker, indtil de sidder på din ’rygrad’, sådan at du kan bruge dem på trods af det stress og ubehag, som et virkeligt overfald vil skabe i din krop. . Endvidere er de perfekt egnede til konsekvent uskadeliggørelse af en fysisk overlegen modstander. Et andet kendetegn ved dem er, at de kan anvendes til selvforsvar uanset angrebets art. Du lærer at tage initiativet tidligt i den truende situation – og afslutte den! 

Instruktøren, Morten, har en bred erfaringsbase indenfor kampkunst, der stækker sig over 30 år og har i mange år fungeret som underviser i Wing Tsun og Aikido. Herudover har han indsigt i verbal kommunikation i truende situationer, bl.a. i kraft af hans baggrund som psykoterapeut studerende. 

Holdet starter søndag d. 21. februar 2010 kl. 10:30 – 12:00, og strækker sig over 12 søndage i træk. Prisen er kr. 1200,- for 12 gange.

Kontakt klinikken for tilmelding på  telefon 35 81 48 00.

 



Nørrebro fysioterapi hold

Skulderhold

Vores skulderhold er inddelt i tre niveauer - begynder, let øvede og øvede. Træningen er rettet mod personer, der har skulder/nakke relaterede problematikker, som for eksempel impingement, slidgigt, whiplash, discusprolaps og almene smerter og spændinger. Træningen består af øvelser med frie vægte, egen kropsvægt og bolde. Der er fokus på styrke, koordination og balance.

Begynderhold
Mandag 16.00 til 17.00
Onsdag 9.00 til 10.00 

Let øvede
Tirsdag 9.00 til 10.00

Øvede
Torsdag 8.00 til 9.00

 
 

Core-træning

Core er en speciel tilgang til træning hvor korrekt positur, stabilitet samt muskelsynergier trænes og udvikles. Målet er at tilegne sig et optimalt funktionelt styrkeniveau med høj overførbarhed samt motorisklæring med det formål at opnå et højt toleranceniveau. Holdet henvendersig til elite-idrætsudøvere. Vi træner med frie vægte såsom kettlebells, medicinbolde, powerbags og kropsvægtsøvelser. "Nononsense" træning der spænder bredt fra statisk styrke til plyometriske øvelser.

Fredag 15.00 til 16.00
 
 
 

Ryghold

Nørrebro fysiotrapi holdRygholdene er niveauindelt i tre niveauer - begynder, let øvede og øvede. Træningen er rettet mod alle, der har problemer med ryggen. Problemerne kan spænde fra diskusproblematikker, SI-ledsproblematikker, gigt, scheuermann samt uspecifikke smerter i lænden. Det er påvist at træning har en god effekt på lændesmerter. Træningen er af styrkende karakter og involverer både de helt små stabiliserende muskler samt de store mobiliserende muskler. Vi træner med frie vægte, bolde og egen kropsvægt.

Begynder
Mandag 8.00 til 9.00
Onsdag 8.00 til 9.00

Let øvede
Tirsdag 16.00 til 17.00
Onsdag 8.00 til 9.00
Torsdag 17.00 til 18.00

Øvede
Tirsdag 15.00 til 16.00

 
 
 

Sclerosehold

På scleroseholdene er der fokus på at modvirke følgerne af sclerose og heraf eventuelle følgende funktionsnedsættelser. Der er dokumentationfor talrige gavnlige effekter af fysisk træning for scleroseramte. Desuden møder man andre med samme sygdom, og der opstår ofte et stærkt sammenhold på holdet. Træningen består af styrke-, balance- samt konditionstræning. God effekt og godt humør er de primære kendetegn ved disse hold.

Onsdag 10.00 til 11.00 og 17.00 til 18.00
Fredag 16.00 til 17.00

KnæholdKnæhold

Knæholdene hos Nørrebro Fysioterapi er inddelt i tre niveauer - begynder, let øvede og øvede. Holdene er for dig der har problemer med knæ og ankelled. På holdene varetager vi alt fra genoptræning efter korsbåndsoperationer til skadesforebyggende træning. På holdene har vi fokus på styrke, koordination og balance. Vi holder et højt humør samtidig med at du får god velfunderet træning.

Begynder
Onsdag 16.00 til 17.00

Let øvede
Tirsdag 8.00 til 9.00

Øvede
Fredag 8.00 til 9.00

Tarzan hold

"Tarzantræning" - For mænd i den goe´alder!! (40-60år) Har du brug for generel træning? Styrke og kondition? Har du lyst til at få sved på panden?.. -Og træne med bar´mænd. Holdet er ikke diagnosebestemt, men der vil dog blive taget individuelle hensyn. Du bliver introduceret for forskellige træningsredskaber, såsom store bolde, og håndvægte, samt øvelser med egen kropsvægt. En del af træningen vil foregå som cirkeltræning, hvor styrke og kondition bliver udfordret.

Mandag 15.00-16.00 

Blandede træningshold

Kom i formDer er plads til alle på vores blandede træningshold. Her bliver der taget individuelle hensyn for at sikre deltagerne optimal tryghed i træningen. På disse hold giver vi en mulighed til dig, der af forskellige årsager, har haft svært ved at starte med at træne. Om du er overvægtig, gangbesværet eller for den sags skyld sidder i kørestol, har vi et hold, du kan deltage på. Træningen foregår i vores træningsklinik, hvor du bliver guidet i brugen af vores maskiner og vægte. Du får sved på panden.

Mandag 11.00 til 12.00 og 17.00 til 18.00
Tirsdag 11.00 til 12.00
Torsdag 16.00 til 17.00
Fredag 12.00 til 13.00

 

Graviditetshold

Generel træning af hele kroppen for gravide på alle stadier af graviditeten. Dog primært i anden og tredie trimester. Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide minimum er fysisk aktive en halv time dagligt, og her er træningsholdet et væsentligt supplement til en aktiv hverdag. Kvinder der træner under deres graviditet oplever færre gener under svangerskabet og ved fødslen. Træningen mindsker desuden risikoen for svangerskabssukkersyge og -forgiftning, og øger hastigheden hvorved man genvinder den fysiske form efter fødslen. Ikke mindst har fosteret også gavn af den fysiske træning idet knogler og muskler på barnet bliver stærkere. Programmet veksler fra uge til uge, men træning af bækkenbunden samt venepumpeøvelser er faste punkter hver gang.

Onsdag 11.00 til 12.00 




 

Træningshold med bold

Kom i formPå vores boldhold forbedrer vi deltagernes styrke i hele kroppen. Træning med bold er en sjov og alsidig motionsform, som stiller krav til balance, styrke og bevægelighed. Udover bolde bruges også andre redskaber som for eksempel håndvægte, balancepuder og elastikker.

Mandag 11.00 til 12.00


 

Efterfødselshold

Et hold for både mor og den nyfødte. Hovedformålet er at støtte den nybagte mor både fysisk og psykisk. Der lægges især vægt på at genoptræne bækkenbunden og ryg- og mavemuskler. På holdet får du øvelser, der træner kropsbevidstheden og lindrer smerter som hovedpine og muskelspændinger. Samtidig er der fokus på gode amme og hvilestillinger.

Torsdag 11.00 til 12.00

 

Pilateshold

Pilatshold hos Nørrebro FysioterapiPå vores pilateshold er der fokus på musklerne, der holder legemet i balance og som er nødvendige for at stabilisere kroppen. Øvelserne i programmet omfatter vejrtrækningskontrol, stabilisering af rygsøjlen og generel styrke af hele kroppen. Øvelserne er er effektive mod smerter i bevægeapparatet, og udvikler din fysiske formåen. Der er ligeledes fokus på afspænding.
Der er en stor del af læring i pilates, hensyntagen til bevægelse med kvalitet over det frie led. Mange øvelser kan også bruges i din dagligdag.

 

Begynder
Onsdag 07.00 til 08.00

Let øvede
Tirsdag 17.00 til 18.00

Pilates bækkenhold
Mandag 09.00 til 10.00 samt Torsdag 09.00 til 10.00

 

 

Antagonisthold

Træningshold på højt niveau med fokus lagt på stabilitet og kvalitet i sammensatte ledbevægelser. Der stilles høje krav til deltagernes generelle form, og holdet fungerer primært som forebyggende eller præstationsfremmende træningssupplement. Deltagere på holdet har typisk baggrund i elite- eller subeliteidræt. Vi har trænet klatrere, badmintonspillere, håndboldspillere og kampsportsfolk - alle fra den danske topelite.

Torsdag 16.00 til 17.00


Ældrehold

Pilatshold hos Nørrebro FysioterapiGenerel træning af hele kroppen for alle ældre. Studier viser at træning er med til at forebygge sygdomme som bl.a. hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, aldersdiabetes samt depression. En øget aktivitet mindsker desuden risikoen for faldtraumer. Ældre med lav kondition på grund af et fysisk inaktivt liv viser, at de kan forøge deres kondition på samme måde som yngre. Det er derfor aldrig for sent at påbegynde træning. Konditionstræningen foregår på en motionscykel eller en cross trainer. Styrketræningen består af træning med egen kropsvægt eller i maskiner og med elastikker samt træningsbolde. Balancetræningen fokuserer på forskellige aspekter af balance - både stående og gående. Københavns kommune kan yde et tilskud på op til 85 % af prisen til pensionister.

Mandag 13.00 til 14.00
Onsdag 13.00 til 14.00

 

 

 

Parkinsonhold

 

Træningen har til formål at modvirke følgerne af Parkinsons´ sygdom og heraf eventuelle følgende funktionsnedsættelser. Nyere forskning viser, at der ved fysisk træning dannes nye nerveceller, samt at der frigøres et dopapin lignende stof, effekter som er meget gavnlige for Parkinson-ramte. Programmet veksler fra uge til uge, der startes som regel med en halv times individuel træning og derefter en halv times holdtræning. Vi arbejder generelt med styrke og udholdenhed og lægger vægt på øvelser, der udfordrer balancen og stiller krav til tempo og koordination.

Torsdag 13.00 til 14.00

 

Træningshold for kvinder

På dette hold tager vi hensyn til kvinder, der ønsker at træne afskærmet. Træningen er kun for kvinder og instruktøren er ligeledes kvinde. Lidelser som hovedpine, nakke- og skulderspændinger, rygsmerter samt overbelastning af arme og hænder kan bedres  ved hjælp af fysisk træning. Sundhedsstyrelsen anbefaler en halv times daglig motion, samt at man to gange ugentlig træner med høj intensitet i 20-30 minutter. Vi lægger vægt på, at træningen er sjov og nem at være med til. Så træningen er også for dig, der ikke er vant til at træne. Man kan sagtens deltage uden at kunne tale dansk.

Torsdag 10.00 til 11.00